Lokaler på Station 5762
Herunder kan du se hvilke lokaler, der er på Station 5762 og hvad de kan bruges til.
For at kunne booke et lokale skal du:
1. Være oprettet som bruger – det gør du her
2. Når du er bruger, kan du booke via denne side.
Herunder kan du se hvilke lokaler, der er på Station 5762 og hvad de kan bruges til.
For at kunne booke et lokale skal du:
1. Være oprettet som bruger – det gør du her
2. Når du er bruger, kan du booke via denne side.
I cafeen er du altid velkommen til at komme og hænge ud mellem 8 og 23 – alene eller sammen med andre. Der er et køkken med komfur, ovne, service og opvaskemaskine – og du kan lave dig en kop kaffe eller te.
Cafeen kan som udgangspunkt ikke bookes, men er åben for alle.
Multisalen er et enkelt og lyst rum med vinduer mod syd, øst og vest. Du kan bruge den til yoga, foredrag, dans og meget andet.
Der er plads til cirka 60 siddende gæster og cirka 15 yogamåtter.
Multisalen er indrettet med helt nyt AV- udstyr og projektor. Du skal selv sætte borde og stole op, hvis du skal bruge det.
Her er du i den gamle ventesal ved siden af cafeen. Det er holdt i den gamle ventesal-stil – med et tvist! Her er okseblodsfarvede gulve, grønne paneler og lysegule vægge. Der er vinduer mod parkeringspladsen og plads til cirka 30 siddende gæster.
Brug for eksempel rummet til møder og workshops, strikkeklub, skriveklub eller mindre foredrag.
Her sidder du i gangen mellem Multisalen og toiletterne, og dermed skal du kunne leve med, at der af og til kommer nogen forbi.
Når det er sagt, er der hyggeligt og rart i den lille mellemgang, med plads til cirka 20 siddende gæster, hvor der både kan holdes møde, drikkes kaffe, strikkes og meget andet.
Med tiden er det planen at sætte en glasvæg op mellem selve møderummet og mellemgangen.
Bagerst i haven har vi to lækre shelters med plads til 8 personer i hver.
De to shelters ligger i forlængelse af hinanden og deler bålplads – så du skal være indstillet på naboer for natten.
Der kan også være andre brugere af haven i løbet af dagen.
Når du booker en shelter får du adgangskode tilsendt til et toilet, der kan tilgås fra haven.
Her er der et moderne værksted /maker space på vej, med alt hvad det indebærer af 3D-print, storformatprinter og robotter, men også med mulighed for mere traditionelle værkstedsysler som lodning og evt. trædrejning.
Værkstedet er under opbygning og har du lyst til at være med i det arbejde, kan du kontakte Christopher Nielsen på cnphch@gmail.com